Yamaerne og Niyamaerne i hverdagen

For et par år siden blev jeg sat overfor den opgave at beskrive hvordan Patanjalis guidelines kunne trækkes ud af mit liv på det pågældende tidspunkt. I dag fandt jeg det frem og fik læst teksten igennem. Det kom der dette lille essay ud af:

Hvad betyder yamaerne og niyamaerne for mig, og hvordan kan de sættes i spil i mine handlinger.

Første gang jeg stødte på Patanjalis moralske og etiske guidelines, var da jeg tog børneyogainstruktøruddannelse i vinters. Det var et kort møde med en hurtig gennemgang af de første 2 grene indenfor yogafilosofien, og ligeså hurtig var forklaringerne havnet i glemmebogen hos mig.

Jeg fik ikke formået at prøve at implementere det i min hverdag. Ej heller tænke så meget mere over funktionen af kodekset og hvorfor man kalder dem for yoga traditionens ”10 bud”.

Da jeg så ½ år efter var så heldig at støde på læren om yogafilosofi igen, begyndte jeg at tænke mere over de her guddommelige retningslinjer.

Jeg har ikke terpet dem tilstrækkeligt nok til at sige, at jeg kan dem udenad endnu, men i virkeligheden føler jeg, at jeg ubevidst følger nogle af dem i min hverdag i forhold til min adfærd over for andre og mig selv.

De første 5 yamaer, som udgør den moralske kodeks, leder mine tanker hen på tilstande eller måder at bekæmpe de negative tendenser et menneske kan have, når de ikke er i balance.

I en verden fuld af vold og ødelæggelse og med den ekstreme mediedækning på alt der eksisterer,  er det svært ikke at  lade sig drive med og ikke tænke voldelige tanker om mennesker i forskellige situationer (Ahimsa).

Vi bliver eksponeret for så meget negativt og ødelæggende i løbet af dagen, at det nærmest overskygger alt det gode og jeg kan nemt lade mig rive med og tænke negativt om andre, der laver onde gerninger og om folk jeg ikke kender, der agerer anderledes. Det er ikke en egenskab, jeg bryder mig særlig meget om, og jeg arbejder hen imod at være så sandfærdig som overhovedet muligt (Satya), samtidig med ikke at være dømmende overfor folk – og slet ikke dem, jeg ikke har kendskab til.

I min hverdag nærer jeg dyb respekt for naturen og det liv, der omkredser det. Jeg passer på miljøet og naturen, og mener at ethvert levende væsen har ret til et liv og leve i fred.

I forhold til mit selvværd har jeg tænkt meget over betydningen af ikke at tænke voldelige og destruktive tanker møntet på mig selv. Jeg arbejder med at tillade mig selv at mærke efter, og ikke blive presset ud i situationer jeg ikke har lyst til. At være tro overfor mig selv, for derigennem også at være tro og sandfærdig overfor andre. At motivere til at gå i den rigtige retning og hjælpe andre i ulykkelige situationer. Og respektere at andre kan have en anden holdning eller andet synspunkt end jeg, selvom de er vidt modstridende.

Fra helt lille af har jeg lært at man ikke må stjæle (Asteya). Man måtte ikke tage de andres legetøj med hjem. Ikke tage noget der ikke var mit. I mit voksen liv har jeg lært at man godt kan stjæle en andens mands hjerte, men ikke deres frihed og bestemmelsen over deres liv. Jeg prøver at leve efter filosofien om ikke at være grådig. (Aparigraha) Skal jeg bruge noget, bruger jeg det på den måde, det er bestemt, det skal bruges. Og kun bruge/købe det, der er nødvendigt. Desuden har jeg øvet mig længe i at være glad på andres vegne og ikke bestræbe mig noget jeg ikke har, eller ikke er.

I mit kærlighedsliv har jeg altid været en håbløs romantiker. Når jeg ser tilbage har jeg tit været i en tilstand af ulykkelig forelskelse. Jeg stræbte efter det jeg ikke kunne få. Og sex var noget der nogle gange bare skulle overstås. Det blev aldrig den forening mellem mand og kvinde, som jeg inderligt higede om. Det mundede altid ud i en tilstand, hvor jeg skrev utrolig dybe digte og breve, og blev aldrig mødt med sammen intense kraft. Nu hvor jeg har oplevet den sande kærlighed af manden i mit liv, er sex begyndt at få en anden betydning. Det er mere akten end resultatet, der er i fokus nu. J Og da min kæreste i længere perioder af gangen arbejder offshore kender vi om nogen livet i cølibat J

Gennem de sidste 2-3 år har jeg været på en omvæltende og transformerende rejse på det personlige plan. Jeg gik fra at være i et fasttømret forhold med hus, have og familieforøgelse i pipeline, til at blive single, bypige og karrieremenneske. Jeg skulle genopbygge mig selv, finde frem til min kerne, hvem var jeg nu, studere mig selv på ny (Svadhyaya).

Jeg skulle også acceptere at nu var alt anderledes og at det var ude af mine hænder, at jeg nu stod på egne ben og skulle starte forfra. Jeg måtte acceptere skæbnen – om man vil. (Ishvara pranidhana)

Det krævede utrolig disciplin at komme op på hesten igen, rense mit sind (Saucha) og komme dertil hvor jeg er i dag (Tapas / Manasika). Gennem fordybelse i mig selv og min træning med yoga og sindet,  fik jeg styrke og lysten til at komme videre og leve livet på en ny måde. Se verden med andre øjne. Jeg går helhjertet ind i de fleste projekter jeg går i gang med, hvad end det er yoga eller mit forhold. Jeg er ikke nået dertil endnu, hvor yoga er blevet en vane, men jeg arbejder hen imod at have sindet klar til det. Jeg har haft for meget uro til at komme dertil endnu, og bare erkendelsen er et stort skridt. Yoga er blevet for mig en livsstil, som jeg ikke er dedikeret 100% til endnu, men som jeg tålmodigt og nøjsomt nærmer mig.

Og når jeg så er nået dertil, så tror jeg at min indre og ydre tilfredshed er nået klimaks. (Santosha) Med små skridt er min brokketrang er ikke længere så gennemtrængende og jeg er rykket mig nærmere den livsstil og tilstand af lyksalighed, der i højere grad gavner mig og som jeg nøjsomligt stræber efter.

 

 

 

 

 

 

 

Kommentér indlægget